Søg
Hvad er ÅOP? ÅOP er den populære forkortelse for "årlige omkostninger i procent", og det er et begreb, som gør det muligt at sammenligne omkostningerne ved lån og kreditter. Det er ikke kun renten, der er interessant, når man skal låne penge. Det er de samlede årlige omkostninger, der fortæller, hvad det reelt koster at låne penge. Ifølge blandt andet kreditaftaleloven og prisoplysningsbekendtgørelsen for pengeinstitutter skal de årlige omkostninger i procent oplyses. Ved første øjekast kan et lån måske se billigt ud, fordi renten ikke er så høj, men der kan være stiftelsesgebyrer, løbende provision og gebyrer på lånet, som gør, at ÅOP bliver meget høj. Ved beregningen af ÅOP skal samtlige udgifter ved oprettelsen og i hele lånets løbetid nemlig tages med, samtidig med at der tages hensyn til, hvornår renter, afdrag m.v. skal betales. Specielt ved små lån skal man være opmærksom på de reelle udgifter. Et fast stiftelsesgebyr vejer tungere jo mindre lånebeløbet er og jo kortere tid, der er til at betale lånet tilbage. Hvad er kaution? Kaution er en form for sikkerhed, der kan stilles. At kautionere betyder, at en anden person end låntager lover et pengeinstitut at betale en låntagers gæld, hvis denne person ikke kan eller ikke vil betale. En kautionist forpligter sig over for pengeinstituttet til at betale låntagers gæld, hvis låntager ikke selv overholder sine forpligtelser over for pengeinstituttet. En kautionist skal kreditvurderes, før pengeinstituttet kan tage stilling til, om der kan modtages kaution fra den pågældende. Forbrugerrådet og Finansrådet har sammen udarbejdet en pjece om kaution, som du kan læse på Forbrugerrådets hjemmeside.
Skal pengeinstituttet oplyse mig om gebyrernes størrelse ved oprettelse af lån?Dit pengeinstitut skal ved skiltning i forretningslokalet oplyse om de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Omkostninger er f.eks. både stiftelsesomkostninger og løbende provisioner. Oplysninger om ÅOP skal også stå i eventuelle annoncer. Endelig skal der skiltes med, hvilke gebyrer pengeinstituttet tager for sine ydelser. Må pengeinstituttet selv bestemme, hvad ydelserne koster? Ja. Udgangspunktet er fri konkurrence. Pengeinstituttet bestemmer derfor selv, hvad instituttets ydelser skal koste. Må pengeinstituttet uden videre forhøje renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag? Aftalen mellem dig og dit pengeinstituttet må ikke indeholde vilkår, som giver instituttet en vilkårlig adgang til at ændre størrelsen af renter m.v. Ændringer af renter m.v. i et løbende kundeforhold, som er til ugunst for dig, kan kun finde sted uden varsel, hvis ændringen er begrundet i udefra kommende forhold, som pengeinstituttet ikke har indflydelse på. Det kan f.eks. være ændringer i det generelle renteniveau. Kan jeg få et lån i et pengeinstitut? Et pengeinstitut er ikke forpligtet til at låne dig penge. Om pengeinstituttet vil tilbyde dig et lån afhænger af dine økonomiske forhold samt den udlåns- og kreditpolitik, som ledelsen i dit pengeinstitut har fastlagt. Det vil derfor være op til pengeinstituttet at afgøre, hvem instituttet ønsker at låne penge til. Hvor stort et lån kan jeg få? Både størrelsen og løbetiden på det lån, du kan optage i et pengeinstitut, vil afhænge af dine økonomiske forhold samt den udlåns- og kreditpolitik, som ledelsen i dit pengeinstitut har fastlagt. Det vil derfor altid være op til pengeinstituttet at vurdere din kreditværdighed og på den baggrund tilbyde dig et lån af en størrelse, som instituttet mener, du har mulighed for at tilbagebetale indenfor en passende tidshorisont. Hvor lang tid kan lånet løbe? Både størrelsen og løbetiden på det lån, du kan optage i et pengeinstitut, vil afhænge af dine økonomiske forhold samt den udlåns- og kreditpolitik, som ledelsen i dit pengeinstitut har fastlagt. Det vil derfor altid være op til pengeinstituttet at vurdere din kreditværdighed og på den baggrund tilbyde dig et lån af en størrelse, som instituttet mener, du har mulighed for at tilbagebetale indenfor en passende tidshorisont. Hvorfor foretager pengeinstituttet en kreditvurdering? Pengeinstituttet vil i forbindelse med en lånesagsbehandling foretage en kreditvurdering. Ved en kreditvurdering ser pengeinstituttet på dine indtægter og udgifter for at vurdere dine muligheder for at tilbagebetale et lån. Instituttet ser også på, hvor store værdier og gældsposter du har i forvejen. Hvad kan jeg stille som sikkerhed for et lån/hvad kan pengeinstituttet tage pant i? Det er op til pengeinstituttet at vurdere, om instituttet ønsker sikkerhed i forbindelse med ydelse af et lån. I princippet kan alt af kontantværdi pantsættes. Det vil derfor afhænge af pengeinstituttets politik, om instituttet ønsker at modtage pant i andre værdier end værdipapirer, faste ejendomme, biler eller forsikringspolicer. Dit pengeinstitut vil også kunne kræve, at der stilles kaution for et lån. Hvilke forhold udløser kautionistens forpligtelse? En kautionist forpligter sig over for pengeinstituttet til at betale låntagers gæld, hvis låntager ikke selv overholder sine forpligtelser over for pengeinstituttet. En kautionist skal kreditvurderes, før pengeinstituttet kan tage stilling til, om der kan modtages kaution fra den pågældende. Forbrugerrådet og Finansrådet har sammen udarbejdet en pjece om kaution, som du kan læse på Forbrugerrådets hjemmeside. Hvilke forhold udløser kautionistens forpligtelse? Der findes forskellige former for kaution. En selvskyldnerkaution indebærer, at pengeinstituttet kan gå direkte til kautionisten og forlange, at pågældende betaler, blot det konstateres, at låntager ikke betaler. En anden form for kaution er simpel kaution. En simpel kautionist skal først betale, når låntager ikke kan betale, dvs. låntager ingen mulighed har for at betale sin gæld. Har en kautionist mulighed for at følge med i udviklingen af den fordring, der er kautioneret for? Ja, pengeinstituttet er forpligtet til én gang årligt skriftligt at orientere kautionisten om størrelsen af den gæld, som pågældende kautionerer for. Har en kautionist i forbrugerforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntageren med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers forfald gives skriftlig meddelelse herom til kautionisten. Kan jeg indfri en del af/hele mit lån? Det er sædvanligt, at en del af/hele et lån eller en del af/hele en kassekredit kan indfries uden varsel. Du kan til enhver tid betale sin gæld i henhold til en låneaftale, uanset om lånet er helt eller delvis forfalden. Nogle pengeinstitutter kræver et gebyr. Har du et lån med fast rente, kan pengeinstituttet have betinget sig et yderligere gebyr ved hel eller delvis indfrielse før tid. Kan pengeinstituttet opsige mit lån? Misligholder du som kunde din aftale med pengeinstituttet ved f.eks. at overtrække kontoen eller ved ikke at betale renter og/eller afdrag, kan pengeinstituttet opsige kontoen og/eller kræve et lån eller en kredit indfriet. Pengeinstituttet kan derudover opsige din konto, hvis det sker med et rimeligt varsel og en saglig begrundelse.
Hvor finder jeg en oversigt over pengeinstitutternes priser? Du kan finde prisoversigter på Finansrådets hjemmeside og på www.pengepriser.dk, der er lavet i samarbejde mellem Forbrugerrådet og Finansrådet. Derudover skal alle pengeinstitutter skilte med prisen for et lån eller en kredit. Pengeinstitutter har også pligt til at fortælle, hvilken indlånsrente du kan få. Hvor finder jeg den skattesats, som pengeinstituttet ifølge prisoplysningsbekendtgørelsen skal anvende i beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat? Pengeinstituttet skal ifølge vejledningen beregne skattesatsen ud fra personer, der forudsættes at have en negativ kapitalindkomst, og som bor i en kommune med en gennemsnitlig skattesats. Skattesatsen kan findes på Skatteministeriets hjemmeside under "Tal-statistik/Kommuneskatter". Se desuden vejledning nr. 9130 af 21. marts 2006 til bekendgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørelsen).Er der andre steder, jeg kan søge information? Du kan søge mere information hos:
Retur til top
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 04.02.2009