Søg
Spørgsmål og svar om investeringsforeninger Som forbruger kan det være svært at skelne mellem de forskellige investeringsmuligheder og de mange fagudtryk, som området for investeringsforeninger indeholder. Her på siden kan du få svar på spørgsmål om investeringsforeninger. Du kan klikke dig ind på regler, som vedrører investeringsforeninger, og du kan ved hjælp af links søge information på andre hjemmesider. Du kan se spørgsmål og svar til følgende kategorier: Definitioner Rettigheder som forbruger Andre emner om investeringsforeninger
Hvad er en investeringsforening? En investeringsforening er en forening, som modtager penge fra en kreds af investorer, og herefter investerer pengene i mange forskellige værdipapirer. I stedet for, at man som investor selv investerer i værdipapirer, kan man købe et investeringsbevis i en investeringsforening. Dermed er man medlem af investeringsforeningen, og værdien af ens investeringsbevis kan stige og falde i takt med, at værdipapirbeholdningen i foreningen stiger eller falder i værdi. Der findes regler for, hvor meget en investeringsforening må investere for i de forskellige værdipapirer. Reglerne er lavet for at sikre, at risikoen ved investeringerne spredes. En investeringsforening er forpligtet og eneberettiget til at anvende betegnelsen "investeringsforening" i sit navn. Det vil sige, at kun investeringsforeninger, som er underlagt særlig lovgivning, kan kalde sig investeringsforeninger. Andre former for investeringsklubber, investeringsfonde m.m. må derfor ikke kalde sig for investeringsforening. Nogle investeringsforeninger har flere afdelinger, der hver især fokuserer på særlige investeringsområder. Det kan f.eks. være, at afdelingen kun investerer i obligationer eller kun i aktier i Østasien. Hvad er et prospekt/skal investeringsforeninger udarbejde prospekter? Et prospekt for en investeringsforening er et officielt dokument, der indeholder en række praktiske oplysninger om foreningen. Prospektet skal udarbejdes og offentliggøres af foreningen eller afdelingen, før investeringsforeningen eller afdelingen udbyder sine investeringsbeviser til salg. Prospektet skal løbende holdes ajour, så interesserede kan følge med i foreningens forhold. Hvilke oplysninger skal et prospekt indeholde? Prospektet beskriver investeringsforeningens eller afdelingens økonomiske forhold, hvem der sidder i bestyrelsen, hvem der reviderer årsregnskabet, hvad foreningen eller afdelingen investerer i og andre relevante forhold vedrørende investeringsforeningens virksomhed. Skal prospekter godkendes? Nej, men en forenings eller afdelings prospekt skal indsendes til Finanstilsynet, som stikprøvevis kontrollerer, om prospekterne er rigtigt udformet, men Finanstilsynet skal ikke godkende prospektet. Det er bestyrelsens ansvar, at prospektets oplysninger er korrekte. Hvad er foreningens investeringsstrategi? Investeringsforeningens vedtægter skal indeholde bestemmelser om de almindelige regler, der gælder for investeringsforeningens anbringelse af de penge, som investeringsforeningen får, når den sælger sine investeringsbeviser til investorer. Den specifikke investeringspolitik skal fremgå af prospektet for foreningen eller afdelingen. Hvad er et depotselskab? Alle foreninger har en aftale med en bank, der kaldes investeringsforeningens depotselskab eller depotbank. Depotselskabet har blandt andet en række kontrolopgaver, herunder kontrol af de investeringer, som foreningen foretager og kontrol af om andelene i investeringsforeningen købes og sælges til de rigtige priser. Desuden opbevarer depotselskabet investeringsforeningens værdipapirer og kontanter. De fleste foreninger handler værdipapirer gennem depotbanken. Hvad er en hedgeforening? En hedgeforening er opbygget som en investeringsforening, dvs. medlemmerne ejer foreningen og har stemmeret på generalforsamlingen. Hedgeforeningen modtager således penge fra en kreds af investorer, hvorefter foreningen investerer pengene. I stedet for selv at investere, kan man købe en andel i en hedgeforening. Man er dermed medlem af en hedgeforening, og værdien af ens andel kan stige og falde i takt med, at værdipapirbeholdningen i foreningen stiger eller falder i værdi. Der findes regler for, hvad en hedgeforening må investere i, men der er ikke krav om, at risikoen skal spredes på forskellige værdipapirer, som tilfældet er med de traditionelle investeringsforeninger, og der er ikke nogen grænse for, hvor store risici en hedgeforening kan tage. En hedgeforening må også optage lån og geare investeringen. Hedgeforeninger i Danmark har typisk en investeringspolitik, som søger at opnå et fast absolut afkast, uanset hvordan markederne bevæger sig. De traditionelle investeringsforeninger har derimod et afkast, som i store træk følger markedsbevægelserne. Hedgeforeninger følger i store træk de regler, som gælder for investeringsforeninger. For eksempel reglerne om andelenes pris ved køb og salg, omkostningerne ved administration af foreningen og krav til udstedelse af prospekter. En hedgeforening er forpligtet og eneberettiget til at anvende betegnelsen "hedgeforening" i sit navn. Det vil sige, at kun hedgeforeninger, som er underlagt særlig lovgivning, kan kalde sig for hedgeforeninger.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 04.02.2009