Søg
§ 29, stk. 1, 1. pkt. i lov om forbrugeraftaler har følgende ordlyd:
§ 43 i lov om finansiel virksomhed har følgende ordlyd:
Det kan diskuteres, hvorvidt en aktionær kan sidestilles med en forbruger i dette tilfælde, og dermed om bestemmelsen kan anvendes. En forbrugeraftale er kendetegnende ved, at der indgås en aftale, som den erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Hovedparten af aktionærerne i Forstædernes Bank A/S er privatpersoner med beskedne aktieposter. Der er således ikke tale om storinvestorer, som på nogen måde kan sidestilles med professionelle investorer. Aktionærerne har dermed købt aktierne som led i deres private opsparing og ikke i erhvervsmæssig sammenhæng. Omvendt må man sige, at en aktionær har en helt særlig status i forhold til det selskab, som aktionæren har valgt at investere i, herunder at man som aktionær bl.a. har indflydelse på driften af virksomheden gennem stemmeafgivelse mv. på generalforsamling, ligesom man har indflydelse på ledelsessammensætningen. Endvidere kan det anføres, at Forstædernes Bank A/S ikke er aftalepart i traditionel forstand, idet der snarere er tale om et trepartsforhold mellem aktionærerne, Nykredit og Forstædernes Bank. Der er således ikke tale om en traditionel aftaleindgåelse, hvor aktionærerne har den direkte kontakt til Nykredit som køber. Set i lyset af, at § 6 i lov om forbrugeraftaler er en strafbelagt bestemmelse og derfor skal fortolkes indskrænkende finder Finanstilsynet, at det er tvivlsomt om, hvorvidt § 6 i lov om forbrugeraftaler kan anvendes i et tilfælde som det foreliggende. Finanstilsynet vil derfor overveje om der er behov for at få retsstillingen på dette område klargjort ved en henvendelse til Justitsministeriet, som er ansvarlig for lov om forbrugeraftaler. Uanset at det kan være tvivlsomt om § 6 i lov om forbrugeraftaler kan finde anvendelse i forbindelse med overtagelsestilbud finder Finanstilsynet, at de hensyn, der ligger bag § 6 stadig er relevante i forhold til aktionærerne i Forstædernes Bank A/S. Netop hensynet til privatlivets fred er tungtvejende. En uanmodet henvendelse opleves af langt de fleste som en påtrængende og generende salgsform, som de fleste ikke bryder sig om. Endvidere har lovgiver med § 6 ønsket at beskytte forbrugeren mod den risiko for misbrug og udnyttelse, som erfaringsmæssigt er knyttet til uanmodet henvendelse. En aktionær har således krav på samme beskyttelse mod uanmodet henvendelse i forbindelse med et fremsat købstilbud som en forbruger har i almindelighed. Det er Finanstilsynets opfattelse, at banken har haft en klar forretningsmæssig interesse i at aktionærerne accepterede det af Nykredit fremsatte købstilbud. En accept af tilbuddet ville sikre en videreførelse af banken og dens fortsatte drift. Finanstilsynet finder derfor, at henvendelserne er omfattet af § 43 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter finansielle virksomheder drives i overensstemmelse med redelig forrentningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Det af endvidere Finanstilsynets opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at alle henvendelser har været gennemført i overensstemmelse med de indsendte instrukser, men at banken under den konkrete og andre af tilsynet bekendte telefonsamtaler kraftigt har anbefalet et salg. På den baggrund finder Finanstilsynet, at Forstædernes Bank A/S har anvendt en fremgangsmåde, der er i strid med § 43 i lov om finansiel virksomhed og tilsynet påtaler derfor i medfør af § 348, stk. 2 denne overtrædelse.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 27.11.2008