Betaling af afgifter til Finanstilsynet

Afgifter 2011

Virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, betaler via afgifter for omkostningerne til Finanstilsynets tilsynsarbejde og drift. Finanstilsynet opkræver afgifterne med udgangen af hvert år. Virksomhederne modtager i december fakturaer, som dækker afgiften for at have været under tilsyn i løbet af året.

Finanstilsynets samlede bevilling bliver vedtaget en gang årligt i forbindelse med finansloven, hvor Finanstilsynet står under § 08.23.01. 

Fordelingen af afgifter mellem de forskellige typer virksomheder er reguleret i lov om finansiel virksomhed kapitel 22 - Afgifter.

Hvem betaler hvad?

En række virksomhedstyper betaler en fast afgift, mens andre betaler en forholdsmæssig afgift på grundlag af virksomhedens størrelse, omkostninger, provisioner, vederlag mv.

Fast afgift
Virksomheder, der betaler fast afgift, omfatter bl.a. genforsikringsmæglerselskaber, investeringsrådgivere, værdipapirhandlere og finansielle holdingvirksomheder.

Når en virksomhed anmoder om at få et prospekt godkendt af Finanstilsynet medfører det også en fast afgift.

I lov om finansiel virksomhed § 361 stk. 1 kan du se alle de faste afgifter, som Finanstilsynet opkræver. De faste afgifter har grundbeløb angivet i 2004-niveau. Beløbene bliver reguleret årligt - svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Forholdsmæssig afgift
Virksomheder, der betaler en forholdsmæssig afgift omfatter bl.a. penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, investeringsforeninger og forsikringsmæglerselskaber. Alle de virksomhedstyper, der betaler en forholdsmæssig afgift, kan ses i lov om finansiel virksomhed §§ 362–367. 

 

Oprettet d.  30.11.2010  og sidst redigeret d.  16.11.2011

Værd at vide

Finanstilsynet udsender primo december fakturaer til de virksomheder, der skal betale afgift.


Betalingsfristen for dette års afgift er den
20. december 2011.

Kontakt

Hvis du har

spørgsmål til din virksomheds afgift

kan du skrive til:

Afgift@ftnet.dk

Intet billede - hvid baggrund